E-handel

Introduktion

E-handel, også kendt som e-commerce, er en metode til at købe og sælge produkter og tjenester via internettet. Denne form for handel har revolutioneret måden, hvorpå forbrugere og virksomheder interagerer med hinanden.

3 former for e-commerce

E-handel

E-handel udmærker sig i markedsføringstragten, især under overvejelses- og konverteringsfaserne. I disse faser muliggør e-handelsplatforme, at forbrugerne kan sammenligne produkter, læse anmeldelser og indhente yderligere information, hvilket kan påvirke deres købsbeslutninger positivt.

Desuden tilbyder e-handelsplatforme nem adgang til at foretage køb, hvilket kan resultere i højere konverteringsrater. Funktioner som hurtig checkout sikrer betalingsmuligheder og personaliserede anbefalinger, som bidrager til at optimere konverteringsprocessen og øge sandsynligheden for, at forbrugerne gennemfører deres køb.

Webshops

Temu og shein
Temu og Shein udgør lige nu en stor trussel og er en af de største udfordringer på det danske e-handelsmarked. De sælger varer til uhørte lave priser og har en effektiv markedsføring hvor de overbyder alle andre i placeringer hos Google’s annoncer (Veileborg, 2024). Dette presser danske virksomheder til at nytænke deres markedsføringsstrategier og fokusere på andre parametre end pris, såsom at tilbyde værdi, differentiering og enestående kundeoplevelser for at fastholde deres position på markedet.

Stigende online shopping

Fordele ved e-handel

Problemformulering

Hvordan kan du bygge en webshop for Bruun Kola ved anvendelse af shopify?

Bruun Kola kan bruge en Shopify-webshop til at udvide deres kundebase og tilbyde deres drikkevarer globalt. Ved brug af Shopify får de adgang til en brugervenlig platform til produktadministration, ordrebehandling og målrettet markedsføring. Denne tilgang vil styrke deres brand, øge salget og forbedre kundeoplevelsen, som bidrager til virksomhedens vækst og fremtidige succes.

Shopify er en global e-handelsplatform, der bruges af over 5 millioner virksomheder verden over. Denne platform er førende inden for nem og hurtig oprettelse af webshops. I 2023 udgjorde Shopify hele 16% af e-handlen på verdensplan, hvilket viser en imponerende vækst over de seneste fem år. (Morten Neessen, Webudvikler og Teamleder ved Superego)

Ovenfor ses min forside på min shopify-webshop.
Jeg har valgt standarttemaet “Dawn”. Dette tema tilbyder et moderne og stilfuldt design.

På forsiden af min webshop har jeg udnyttet image banner til at fremvise et iøjnefaldende billede.
Ud over dette har jeg implementeret en announcmentbar, hvor jeg har placeret en overskrift og en CTA.

Ydermere har jeg inkluderet et billede af en Kola sammen med en kort beskrivelse og en CTA-knap. Dette giver kunderne mulighed for at købe produktet direkte fra forsiden.

Ovenfor ses et billede af hvordan jeg har oprettet alle mine produkter i Shopify som Bruun Kola sælger.

Alle produkterne er tastet ind med en beskrivelse, billede, produktkategori, vægt, salgspris og indkøbspris.

Alle mine produkter er inddelt i forskellige collections/produktkategorier.

Jeg har valgt kategorierne Bruun kola og rom, chokolade, gaveæsker og merchandise

Ovenfor ses min collection Bruun Kola og rom, hvor man kan se de forskellige produkter jeg har lagt ind.

At tildele SKU-numre til alle produkter, som ses ovenfor, har været afgørende for at skabe en effektiv lagerstyring og produktidentifikation.

Hvert SKU-nummer repræsenterer et unikt produkt eller en variant af et produkt, hvilket gør det nemt at følge og administrere lagerbeholdningen.

Jeg har opsat SKU-nummer på alle produkterne på webshoppen og opdelt enkelte produkter i varianter, f.eks størrelse.

Nedenfor ses et skema over den opdeling jeg har lavet mine SKU-numre ud fra.

Jeg har opsat to forskellige betingelser for fragt.
Hvis man handler for under 500 kr, så skal man betale 49 kr i fragt.

Handler man for over 500 kr, så er fragten gratis. Dette kan ses på billedet til højre.

Jeg har opsat metabeskrivelse på maks 155 tegn for mine produkter. Brug af relevante søgeord i metabeskrivelsen som “Kola” og “kvalitet” kan forbedre synligheden i søgeresultaterne og tiltrække trafik.

Jeg har installeret appen Hextom, som tillader mig at implementere et banner øverst på min Shopify-webshop. Dette banner viser kunderne, hvor tæt de er på at opnå gratis fragt på deres ordre.

SKU’er og produktvarianter

SKU’er (Stock Keeping Units) er koder, som du kan bruge internt til at foretage sporing af din lagerbeholdning og oprette salgsrapporter. De er essentielle for organiseringen og styringen af produkter i en webshop. Ved at tildele hver produktvariant et unikt SKU-nummer sikres præcis identifikation og effektiv lagerstyring.

Dette letter administrationen og opretholdelsen af en opdateret lagerstatus, hvilket igen bidrager til en smidig og pålidelig købsoplevelse for kunderne.

Til højre ses mine produkter med tilhørende SKU-numre. Hvis du klikker på billedet, kan du forstørre det.

Produktoprettelse og administration

Oprettelse og administration af produkter er en central del af opbygningen af webshoppen. Med Shopify’s intuitive brugergrænseflade har jeg effektivt kunne tilføje og redigere produkter, inkludere detaljerede produktbeskrivelser, billeder, priser og kategorier.

Desuden har jeg udnyttet funktionerne til at oprette produktvarianter, såsom forskellige størrelser, farver eller smagsvarianter, for at imødekomme de forskellige præferencer blandt kunderne.

Design og tilpasning

Jeg har udnyttet Shopify’s tilpasningsmuligheder til at designe layoutet på min webshop. Dette omfatter brugen af farver, typografi og produktbilleder, der alle er nøje udvalgt for at afspejle Bruun Kolas brandidentitet.

Det inkluderer også oprettelsen af bannere, knapper og navigationselementer. Disse elementer er designet med henblik på at skabe en sammenhængende og engagerende visuel oplevelse for de besøgende, hvilket gør webshoppen både attraktiv og funktionel.

Målet var at skabe en webshop, der er enkel og intuitiv at bruge, samtidig med at den tydeligt kommunikerer Bruun Kolas unikke brandidentitet. Dette sikrer, at webshoppen er let genkendelig for kunderne, hvilket styrker brandets tilstedeværelse og øger kundeloyaliteten.

SEO

For at forbedre webshoppens synlighed på søgemaskiner har jeg implementeret SEO (Search Engine Optimization) bedste praksis.

Dette omfatter optimering af produktbeskrivelser og metatekster. Ved at optimere disse elementer sikrer jeg, at webshoppen rangerer højt i søgeresultaterne, hvilket tiltrækker mere organisk trafik og øger chancerne for konvertering.

Rabatkode

At tilbyde rabatkoder på en webshop kan være en meget effektiv strategi af flere årsager. Det kan eksempelvis tilskynde kunder til at foretage køb, især hvis de er på vippen til at gennemføre en ordre. Dette kan hjælpe med at øge den samlede salg og omsætning. Derudover kan rabatkoder være et godt incitament for nye kunder til at prøve din webshop. Når nye kunder ser, at de kan få en rabat på deres første køb, er de mere tilbøjelige til at vælge din webshop over konkurrenterne.

I min Shopify-webshop har jeg implementeret rabatkoder som et strategisk værktøj til at tiltrække nye kunder og belønne eksisterende. Dette initiativ er udformet til at skabe en positiv kundeoplevelse og styrke relationen mellem forbrugerne og min virksomhed.

Til højre ses, at jeg har lavet en rabatkode “BRUUN20” så man får 20% på sit køb.

Jeg har inkluderet et billede af Anders Bruun, stifteren af Bruun Kola, ledsaget af en kort tekst om virksomhedens historie. Dette giver kunderne mulighed for at lære mere om baggrunden og inspirationen bag Bruun Kola, hvilket kan skabe tillid, troværdighed og en følelsesmæssig forbindelse til brandet.

At præsentere stifteren og virksomhedens historie bidrager også til at differentiere os fra konkurrenterne og giver kunderne en følelse af at støtte en autentisk og passioneret virksomhed.

Desuden har jeg tilføjet endnu et banner med både Bruun Kola og Kola Fri, hvilket giver kunderne en sidste påmindelse om produkterne og kan opfordre til køb, hvis de endnu ikke har besluttet sig.

Under dette banner har jeg inkluderet vigtige oplysninger om handelsbetingelser samt kontaktinformationer. Dette sikrer, at kunderne har nem adgang til at læse vores betingelser og kontakte os ved behov.

Landingpage

Til venstre og nedenfor ses min landingpage, som er opdelt i fire forskellige sektioner. Øverst på siden findes et banner, der præsenterer nogle af de produkter, Bruun Kola tilbyder. Under banneret stilles et spørgsmål, designet til at fange kundens interesse og nysgerrighed, hvilket motiverer dem til at udforske mere. Derudover er der en CTA-knap, der giver kunden direkte adgang til at købe produktet.

Herefter præsenteres tre anmeldelser fra tidligere kunder, som deler deres positive oplevelser med Bruun Kola. Disse anmeldelser er med til at opbygge tillid til brandet. Når besøgende ser, at andre har haft tilfredsstillende oplevelser, øger det Bruun Kolas troværdighed og viser, at produkterne lever op til kundernes forventninger.

Til sidst er der sektionen med produkterne Bruun Kola og Bruun Fri, hvor kunderne har mulighed for at tilføje produkterne til deres kurv.

Mangler du en marketing manager, så tøv ikke med at kontakte mig!



Kildeliste

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies.